Lars Søndergaard dyrker figuren Erik Bo Nielsen, der nok bedre er kendt som Smadremanden fra Otterup. Men det er ikke kun som publikum i Zirkus Nemo, at Lars som superfan har fornøjelsen af den aggressive fynske figur.
Ubemærket sniger Smadremandens udtryk sig ind i Lars’s ordvekslinger med kæresten og kolleger. Nogle sketches overfører Lars også til dagligdagen, der pludselig kan trylle en træls situation om til noget komisk.
Lars har også udstyr til at klæde sig ud som Smadremanden. Han har paryk, tænder og undertrøje, så han ligner Søren Østergaards karakter. Lars har oprettet en gruppe på Facebook, hvor alle medlemmerne er fan af Smadremanden. Herinde lægger Lars opslag op, og sørger for at holde liv i gruppen, der hele tiden får flere og flere medlemmer.
- Der er mange områder her i verden, hvor jeg føler, jeg ikke slår til. Men lige med det her, der gør jeg, siger Lars Søndergaard.
Noget af det han godt kan lide ved Smadremanden er også, at her er for en gangs skyld en person, der ikke prøver på at fremstå perfekt. Det er forfriskende i en tid, hvor mange har travlt med at få livet til at se pletfrit ud døgnet rundt.
Hvis nu Smadremanden havde været fra Hjørring, og han havde talt med nordjysk dialekt, ville Lars ikke synes, at figuren ville være ligeså sjov.
Revymanden Flemming Krøll kommer med en helt praktisk betragtning, der gør den fynske dialekt ekstra oplagt at vælge til en karakter.
- Alle kan forstå fynsk. Det er den dialekt englene taler, når de har fri, siger Flemming Krøll, der fortæller om Kai Løvrings figur Eskild fra Svendborg.
Eskild fra Svendborg var Kai Løvrings egen opfindelse, og han skrev selv sine vitser, og figuren var en stor succes i Nykøbing F. Revyen i 1970’erne. Da Svendborgs sommerrevy, Rottefælden, var lukningstruet, var det i 1995 Eskild fra Svendborg, der reddede revyen fra konkurs. Det fortæller Flemming Krøll, der stod for at skabe succesen og få Eskild fra Svendborg på plakaten.
Den sidste fynske figur fra fiktionens verden i afsnittet er Dr. Hansen fra Matador. Det er nemlig komponisten Bent Fabricius-Bjerres favorit i Korsbæk, og det hænger sammen med, at det var odenseanske Ove Sprogø, der spillede rollen. De to arbejdede sammen på mange film, og det var et godt bekendtskab. Men det er også fordi Dr. Hansen minder komponisten om sin farfar.
Farfaren var huslæge og hed Dr. Bjerre, og de var to læger på Frederiksberg med det navn. Men farfaren ville lægge afstand til sin kollega, der dengang i 1920’erne blev kædet sammen med fosterfordrivelse, der var strengt forbudt. Derfor købte farfaren en bindestreg, og tilføjede sin kones pigenavn foran, og på den måde er Bents efternavn endt med at være sammensat til Fabricius-Bjerre.
Når fynboen optræder som figur i litteraturens verden, billedkunstens eller musikkens, leger karakteren ofte med vores stereotype opfattelse af Fyn og fynboer. Johannes Nørregaard Frandsen er professor i litteratur- og kulturhistorie ved Syddansk Universitet og leder af HC Andersen Centret, og han ridser op, hvordan Fyn ligger lige i Danmarks smørhul.
- Fyn ligger i læ af Jylland, der tager alle stormene fra vest og i ly af Sjælland, der har al balladen, siger Johannes Nørregaard Frandsen.
På Fyn er der hyggeligt, og idéen om idyl er meget fynsk, og Morten Korch var som bekendt også fra Fyn, fremhæver professoren blandt andet.
Dette er sæsonens sidste afsnit, jeg håber, du har nydt at følge mikrofonen rundt på øen. Jeg er forhåbentlig ikke færdig med Fyn, og det ville glæde mig, hvis en sæson II kunne komme i stand. Har du gode idéer eller historier, er du meget velkommen til at skrive til mig på bevar@familieskatten.dk.
Medvirkende: Lars Søndergaard, Flemming Krøll, Bent Fabricius-Bjerre, Johannes Nørregaard Frandsen, Erik Bo Nielsen
Musik: MoonBee
Post-produktion: Lærke Sødring Nielsen
Fortæller: Marianne Vestergaard Nielsen